Utilsigtede hændelser

Har du været ude for en utilsigtet hændelse i sundhedsvæsnet?

Hændelsen er utilsigtet, fordi de sundhedspersoner, der er involveret, ikke har til hensigt at skade andre.

Utilsigtede hændelser kan ske, hvis der fx er mangler i sikkerhedssystemer, problemer med teknisk udstyr og apparatur, uhensigtsmæssige forhold i tilrettelæggelse af arbejdet, misforståelser eller tab af information.

Både du og din behandler kan indberette hændelsen, og formålet er at vi bliver bedre til at forebygge og undgå fejl i Sundhedsvæsnet.
Er du i tvivl eller ønsker du at indberette en utilsigtet hændelse, som er sket hos os, så kontakt din behandler eller klinikejer Marianne Svenningsen, så vi kan hjælpe dig videre.

Du indberetter samt læser mere information via dette link:  Styrelsen for patientsikkerhed.